• Cookiepolitik
    Læs mere her


  • Regionens facebookside
  • Bliv medlem af DRK
  • Mine tilmeldinger
  • » Velkommen til Lolland-Falster
    • » Velkommen til Lolland-Falster
    • » Regionsledelsen
    • » Referater fra regionsledelsen
      • » Referater fra regionsledelsen
      • » 2025
    • » Udvalg
      • » Udvalg
      • » Træningsudvalg
      • » Markprøveudvalg
      • » Aktivitetsudvalg
      • » Materialeudvalg
    • » Årsmøder
      • » Årsmøder
      • » Årsmøde 2021
    • » Persondatapolitik
    • » Kørselsvejledninger
      • » Kørselsvejledninger
      • » Træningssteder
      • » Prøver
    • » Downloads
  • » Aktiviteter
    • » Aktiviteter
    • » Aktuelle træningshold
    • » D-Dag
    • » Hjælperdag
  • » Kalender
    • » Kalender
    • » Kalender - Listevisning
  • » Nyheder
  • » Ny retrieverejer
  • » Træning
    • » Træning
    • » Hvalpetræning
    • » Brugsprøvetræning
    • » Overgangstræning
    • » Begynderklassetræning
    • » Åbenklassetræning
    • » Familiehundetræning
    • » Jagthundetræning
    • » Generel info
    • » Nose work
  • Velkommen til Lolland-Falster
    • Regionsledelsen
    • Referater fra regionsledelsen
      • 2025
    • Udvalg
      • Træningsudvalg
      • Markprøveudvalg
      • Aktivitetsudvalg
      • Materialeudvalg
    • Årsmøder
      • Årsmøde 2021
    • Persondatapolitik
    • Kørselsvejledninger
      • Træningssteder
      • Prøver
    • Downloads
  • Aktiviteter
    • Aktuelle træningshold
    • D-Dag
    • Hjælperdag
  • Kalender
    • Kalender - Listevisning
  • Nyheder
  • Ny retrieverejer
  • Træning
    • Hvalpetræning
    • Brugsprøvetræning
    • Overgangstræning
    • Begynderklassetræning
    • Åbenklassetræning
    • Familiehundetræning
    • Jagthundetræning
    • Generel info
    • Nose work
Gå til Dansk Retriever Klub

Regionens facebookside »

Bliv medlem af DRK »

Mine tilmeldinger »

Medlemslogin


Glemt dit login? klik her

Søg på DRK Region Lolland-Falster

Luk ×

Søg på Dansk Retriever Klub Region Lolland-Falster

Indtast søgeord nedenfor og klik "Søg"

Søg på Dansk Retriever Klub Region Lolland-Falster

Indtast søgeord nedenfor og klik "Søg"

×
Forside Velkommen til Lolland-Falster Årsmøder Årsmøde 2020

Referat årsmøde Lolland-Falster

Tirsdag d. 21. januar 2020 kl. 19.00.

 

A.     Valg af dirigent

·       Nils Barylak er valgt

·       Årsmødet er varslet rettidigt 

B.    Valg af referent

·       Bitten Maria Bendtsen er valgt 

C.    Valg af mindst 2 stemmetællere

·       Nick og Conny er valgt 

D.    Ledelsen aflægger beretning til godkendelse, samt fremlægger planer for fremtidigt arbejde

·       Regionsleder Anders fremlægger sin årsberetning (se bilag 1)

·       Årsberetninger fra udvalgene

-        Træningsudvalg v/ Anders (se bilag 2)

-        Markprøveudvalg v/ Frede (se bilag 3)

-        Aktivitetsudvalg v/ Bitten (se bilag 4)

-        Materialeudvalg v/ Frede (se bilag 5)

·       Beretning om fremtiden herunder hjemmeside v/ Anders og Bitten (se bilag 6) 

Spørgsmål til beretningerne:

Karin: Kender regionsledelsen fordelingen af racer på de 155 medlemmer? Anders svarer, at regionsledelsen pt. ikke har adgang til disse oplysninger. 

Karin: Spørgsmål til udsmidning af vildt, om man har fokus på at undgå udsmidningen af vildt? Frede svarer, at der nu er ryddet fuldstændig i bund, så materialeudvalget har det fulde overblik. Hvert stykke vildt bliver pakket individuelt for at undgå sammenfrysning og en bedre behandling af vildtet. 

Anne: Den nye forretningsorden, kan den være offentlig kendt, så trænere mm. kan svare på spørgsmål omkring afholdelse af møder og offentliggørelse af referater mm. Regionsledelsen vender dette på et kommende møde i regionsledelsen. 

Nick: Nye hvalpe og unghunde, er det en ide at ændre principper/beskrivelsen, så man ikke risikerer at hunde uden stambog ikke melder til træning? Regionsledelsen genbesøger beskrivelserne i forbindelse med overgangen til ny hjemmeside. 

Egon: Bør det fremgå tydeligere på hjemmesiden, at regionens medlemmer har fortrinsret på holdene? Frede svarer, at det fremgår på de fleste hold, men det er korrekt at det ikke står på det ene hold. Det bliver ændret til fremtidige hold, men kan ikke få indvirkning på det kommende træningspas.

Anne: Opmærksomhed på at hvalpeholdene fortsat har brug for at have personlig dialog med hundeførerne. Regionsledelsen tager dette til efterretning, og det bliver taget med ift. den nye hjemmeside. 

Carina: Spørgsmål til hjælpergaver ved officielle arrangementer. Anders svarer, at beløbet ved de officielle arrangementer deles mellem hjælpergave og en træningsdag for hjælperne. 

Jytte: Det er selve dagen der er rigtig vigtig, når man er hjælper, så vigtigt at sørge for god forplejning og service. 

Carina: Opdatering af prøverne på kalenderen, bliver det bedre? Bitten svarer, at det er en del af den nye hjemmeside, og hvor kalenderen giver mulighed for et bedre samlet overblik. 

Anette: Opmærksomhed på at træningsholdene skal meldes tidligt ud for at undgå at medlemmerne ikke søger træninger i andre regioner. Regionsledelsen tager dette til efterretning. 

Beretningerne blev enstemmigt vedtaget 

E.     Regnskab og budget

·       Karina kasserer fremlægger regnskab og budget

·       Regnskab for 2019 er godkendt

·       Budget for 2020 er taget til efterretning

·       Regionsledelsen siger tusind tak til Conny for den store indsats i 2019, hvor Conny fortsat har hjulpet med regnskabet. 

F.     Valg til regionsledelsen

·       Nuværende:

-        Frede er på valg og genopstiller

-        Erik er på valg og genopstiller

-        Anders er på valg og genopstiller ikke

-        Egon er på valg som suppleant og genopstiller ikke

·       Ingen kandidater melder sig.

·       Generalforsamlingen afbrydes, da der ikke kan stilles 3 medlemmer til ny regionsledelse. 

Der uddeles årsnål for 25 år til Nils Barylak 

Referent Bitten Maria Bendtsen d. 21. januar 2020

Bilag 1: Regionslederens beretning v/ Anders

2019 har været et år hvor nye medlemmer af regionledelsen skulle sættes ind i gøremålene.

Der har været rigtigt, rigtigt godt samspil i regionsledelsen, men sammenspillet bliver sat på prøve, når man løbende hører ting i krogene, og de sociale medier bliver en megafon. Det kunne gøres på en mere elegant måde, kollega og kollega imellem. Det er vigtigt at vi står sammen som EN region.

Tak til trænerne for at yde en stor indsats og bruge meget engageret tid på træningspladserne.

Tak til hjælperne for det arbejde I har bidraget med i årets løb. Dejligt at se, at de samme hjælpere vender tilbage gang på gang.

En speciel tak Betten og Ib for altid velvilligt at udlåne deres terræn til os, og en stor tak til Merethe for lån af lokale til depot, og mulighed for at komme og gå som vi vil. Desuden en stor tak til vores øvrige terrænværter.

Medlemstallet er 155, det samme som sidste år, heraf er der 2 nye medlemmer i år.

De øvrige detaljer fra årets løb kommer i de forskellige udvalgs beretninger. 

Bilag 2: Træningsudvalg v/ Anders

Færre hunde på hvalpe og brugsprøve holdene end sidste år , men flere hunde på markprøve holdene. I alt 132 hunde igennem træningsholdene i 2019, det er et flot resultat set i forhold til 121 i 2018.

Ny type hold, jagthundetræning, som er taget godt imod, og det er derfor besluttet at det fortsætter i 2020.

I 2020 starter vi op på alle niveauer. Vi håber på lidt større tilgang på hvalpe og brugsprøve holdene, så det kan forplante sig til de andre hold. 

I 2019 har vi haft 3 instruktører på overbygning ”markprøveinstruktør”. I 2020 sender 2 mere afsted på samme kursus, så de er godt rustede til medlemmernes hunde.

I 2019 har trænerne fået tilbud om træningsweekend og vi forventer det samme i 2020.

I 2020 sender vi desuden 4 instruktører til temadag på Fyn, som omhandler ”fri ved fod” 

Bilag 2: Markprøveudvalg v/ Frede

Der skulle i 2019 have været afholdt 6 prøver, fordelt på:

24.03 C. prøve på Søruphestehave. Prøveleder Ole Rasmussen

Kun begynder og åbenklasse: 28 tilmeldte hunde.

13.04. Uoff. WT.  Aflyst da der manglede en prøveleder/hjælpere.

21.04. B. prøve for Golden. Prøveleder Ole Rasmussen

Raceledelsen for Golden glemte at spørge regionen før man gik i gang med at planlægningen, dette blev der set gennem fingre med denne gang, da vi valgte at støtte prøvelederen, der uforskyldt var faldet i ”baghold”. 47 tilmeldte hunde

25.05. Off. WT. På Søllestedgaard.  Prøveleder Anders Steffensen. 66 tilmeldte hunde.

07.09. B. prøve på Søholt Gods. Prøveleder Frede J. Hansen. 83 tilmeldte hunde

14/15.09. Individuel hold WT afholdt på Feddet sammen med region Sydsjælland

14.09. Der var 119 tilmeldte hunde

15.09. Der var 22 tilmeldte hold

Der skal fra Regionen lyde et stort tak til alle de frivillige, dommere og terrænværter.

Uden jer er det ikke muligt at afholde prøver. Jeg vil igen opfordre alle, til at finde nye emner til hjælper ”teamet”.  Skulle der være nogle som kunne tænke sig at være prøveleder, så kom ud af busken, der er altid en erfaren som kan hjælpe dig i gang, man kan fx være føl eller prøvelederassistent nogle gange.

Skulle der være nogle som kender til terræner som vi kan bruge til prøver/træning så henvend jer gerne til regionsledelsen.

Med håbet om et godt år på alle fronter, på prøveudvalgets vegne. 

Bilag 3: Aktivitetsudvalg v/ Bitten

I 2019 har aktivitetsudvalget bestået af Bitten som formand og Grete og Mette som eksterne medlemmer.

Aktivitetsudvalget har afholdt D-dag og hjælperdag. Skuet besluttede aktivitetsudvalget at aflyse. Ingen i aktivitetsudvalget har erfaring eller interesse for at afholde skue, og det var desværre ikke muligt at finde erfarende kræfter til at hjælpe. Håbet er i 2020 at finde erfarende kræfter der har lyst til at arrangere et skue.

I stedet valgte aktivitetsudvalget at fokusere på D-dagen og så bruge kræfter på at lave en hjælperdag for årets trænere og hjælpere.

D-dag d. 30. juni

Søndag d. 30. juni 2019 holdt aktivitetsudvalget D-dag i de smukke omgivelser hos Betten og Ib. Der var 35 deltagere og det var en hyggelig og meget varm sommerdag.

Der var klasser for hvalpe/unghund, begynder, åben og vinder. Som noget nyt i år blev der også afviklet en barn/hund klasse. Der var 4 deltagere i alderen 7 år til 12 år, og de var alle rigtig dygtige til at rose deres hund og være tålmodige. Det lover godt for den kommende generation.

Eksteriørbedømmelsen tog Jill Grenaa sig af, og de øvrige dommere var regionens trænere.

Årets dual-diplom blev vundet af Karina Jensen og Zoya. Stort tillykke med det.

Hjælperdag 2019

Søndag d. 22. september afholdt aktivitetsudvalget hjælperdag for sæsonens hjælpere, trænere og terrænværter.

Vi havde endnu engang fået lov til at bruge det skønne terræn hos Betten og Ib. Det var en skøn septemberdag i dejligt vejr. Dagens trænere var Lena Andreasen og Lotte Andersen. Tusind tak til dem for at stille op. Der var 20 fremmødte, så det blev lidt store træningshold. Det er vi opmærksomme på til næste års hjælperdag, hvor sidste tilmeldingsfrist bør ligge lidt tidligere. Men det gav god tid til hygge og socialt samvær. Efter 3 timers træning sluttede vi dagen af med fælles frokost i det fri.

Tusind tak

En stor tak skal lyde til Betten & Ib for at stille jeres smukke omgivelser til rådighed. Og så skal lyde en kæmpe tak til de trænere og hjælpere som villigt stiller op til aktivitetsudvalgets arrangementer. Uden jer var det slet ikke muligt. Jeg vil også gerne sige tak til Mette og Grete for at I ville være med i aktivitetsudvalget med mig. Vi har været et godt team og jeg håber meget at I vil tage et år mere med mig. Og så til sidst en opfordring til at flere vil melde sig til aktivitetsudvalget, så vi kan få afholdt skue i 2020.

Bilag 4: Materialeudvalg v/ Frede

Jeg vil gerne starte med at takke alle, som har været med til at holde lageret i Forneby så pænt i året der er gået. Håber at det kan fortsætte i 2020.

Der blev i 2018 indkøbt en computer, denne blev desværre stjålet ved et indbrud i 2019. Computeren var ikke forsikret, så der blev indkøbt en ny som er taget i brug.

Som noget nyt, blev der købt gavepakker med øl, som et tilbud til dem der ikke har brug for dummyer eller vin, dette blev rigtig godt modtaget, så det fortsætter vi med.

Grundet problemer med loven, blev der indkøbt 5 signalpistoler, som bliver brugt på prøverne. Disse kræver en våbentilladelse, som er gratis, og man kan have tilladelse til alle 5, så har det jeres interesse, så henvend jer til Frede, for videre info.

Der er blevet indkøbt vildt. Der skal lyde en stort tak, til Jytte og Erik, for at have pakket det så flot ned, det bliver bare så meget nemmere, når man skal bruge det.

Der blev også indkøbt dummyer, der er nogle spændene nyheder imellem, så det er bare med at byde ind som hjælper. 

Bilag 5: Beretning om fremtiden herunder hjemmeside v/ Anders og Bitten

Hjemmeside v/ Bitten:

I 2020 overgår alle regionerne til en ny hjemmeside. Fordelene ved den nye hjemmeside er at der bliver et fælles layout og en genkendelig menu. Desuden bliver der fælles kalender for alle regionerne, så det giver et bedre samlet overblik over prøver og arrangementer. Desuden bliver der tilkoblet et betalingsmodul til den enkelte region. Det betyder at medlemmerne betaler for uoff. Prøver, arrangementer og træninger ved tilmelding, ligesom vi kender det fra hundeweb.

Per Lindsten, som står for den nuværende hjemmeside, har besluttet at overgangen til den nye hjemmeside er et passende tidspunkt at stoppe som webmaster. Per fortsætter med at vedligeholde den nuværende hjemmeside indtil den nye er klar. Tusind tak til Per for dit store arbejde med hjemmesiden.

Det nye webmasterteam består af Grete Christiansen og Søs Maxner. De står for at sætte den nye hjemmeside op og for den fremtidige vedligeholdelse. Tusind tak til Grete og Søs for at byde ind på opgaven.

Fremtiden v/ Anders

Skal vi fortsætte som Region Lolland/Falster, …. Det har jeg spurgt om flere gange…..

Medlemstallet har været stigende, så det burde ikke være noget problem…

Men det kræver, at nogen tager en tørn og ikke dukker sig, eller slår sig hen med at det har vi gjort, så er det ikke nødvendigt at vi tager del i regionledelsen mere.

Yderligere fremtids planer er fremlagt, og resten vil jeg lade den nye regionsledelse forme.

Tak for samarbejdet i den nuværende regionsledelsen og de tidligere jeg har siddet sammen med. Jeg håber, at det ville lykkes at danne en ny regionsledelse for 2020.

 

 

 

 


Udskriv denne side

  • Velkommen til Lolland-Falster
  • Regionsledelsen
  • Referater fra regionsledelsen
  • Udvalg
  • Årsmøder
  • Årsmøde 2019
  • Årsmøde 2020
  • Ekstraordinær generalforsamling 26.02.20
  • Årsmøde 2021
  • Årsmøde 2022
  • Årsmøde 2023
  • Årsmøde 2024
  • Persondatapolitik
  • Kørselsvejledninger
  • Downloads

Region Lolland-Falster er en region under Dansk Retriever Klub.

© 2025 Dansk Retriever Klub Region Lolland-Falster. All rights reserved.


Dansk Retriever Klub Region Lolland-Falster

CVR: 33617801

Online betaling:
Der kan betales med Dankort, Visa/Dankort, MobilePay