Træningsudvalgets beretning 2015

v/ Anders Steffensen:

 

Der har som altid gennem året været afholdt en masse gode træninger på alle niveauer. Lige fra hvalp til vinderniveau, har der været gang i den året igennem. I alt har vi haft 167 hunde og deres ejere til træning, samt 51 til heldagstræninger. Det har været lærerigt, udfordrende og spændende for instruktører, helt sikkert også for hunde og vi håber at alle ejerne også har samme oplevelse og måske endda flere end det. Vi vil rigtig gerne at træningerne er bygget op om socialt samvær og hygge og det er under disse forhold vi gensidigt lærer mest.

 

I året 2014 har vi holdt fast i gode traditioner som træningsweekend hos Betten og Ib, med god tilslutning og mange gode timer. Desuden har året også budt på nye tiltag, det er blevet til flere træninger udelukkende med vildt, som Jytte og Jan m.fl. har stået for. Dette har været en succes og et stort tilløbsstykke og det er derfor, også helt sikkert, noget vi vil arbejde videre med i 2015. Af nye tiltag kan også nævnes sportræning med Ida og Hanne, der har været god tilslutning og det forlyder at træningen har været god, udfordrende og for de fleste noget helt nyt.

 

Hele årets aktiviteter har ikke kunnet lade sig gøre uden de mange trænere, som lægger mange timer på træningsbanerne rundt omkring, og herfra skal lyde en stor tak for jeres tid, engegement og at i vil dele ud af jeres viden. Når dette så er sagt så er det ofte de samme der bliver trukket på og vi kunne rigtig godt tænke os at udvide trænerstaben, så vi hører gerne fra folk som selv vil være trænere eller som har en ide om hvem der kunne egne sig til opgaven.

 

Til slut vil jeg tage hul på det nye år ved at sige at der starter sportræning op den 7. feb. og hvalpe til åbenklasse starter 2. weekend i feb

 

Tilbage

Dansk Retriever Klub - Region Lolland-Falster