Basistræning

 

Kontaktperson:

Per Lindsten

Tlf.: 2220 9786

lindstentp@youmail.dk

 

Holdet er et naturligt følge fra lydighed/brugsprøve. Basistræning bygger videre på de grundlæggende principper, som der arbejdes med på Lydighed / Brugsprøvetræningen.

Men det er nu, vi for alvor tager fat på at arbejde med de discipliner, som Retrieveren er bedst til. Målet med denne træning er at give hund og fører indsigt i de discipliner, som kræves for at kunne begå sig på markprøve i begynderklasse.

 

Der trænes efter princippet om positiv indlæring / motivation og samarbejde mellem hund og fører, som er baseret på at udbygge fører og hundens evner og kunnen gennem øvelser, som efterfølgende skal trænes hjemme. Alle discipliner bygges op i steps, som udbygges når hunden har forstået opgaven.

 

Basistræning henvender sig primært til dig, som ønsker, at din hund udvikler de egenskaber, som netop Retrieverne er avlet til, nemlig apportering.

 

Det er ikke en forudsætning, at du skal bruge din hund til jagt for at deltage. Kurset egner sig til alle, som har lyst til at træne sammen med sin hund. Det grundlæggende udgangspunkt i kurset er Retrievernes umættelige lyst til at apportere. Og der vil være rig mulighed for at udvikle disse færdigheder og f.eks. afprøve dem ved DRK's mange prøver.

 

Fordi Retrieverne nu engang er jagthunde, lægges især vægt på jagtrelateret træning.

 

På Basisniveau trænes følgende discipliner:

  • Lydighed
  • Hjemkald
  • Lineføring
  • Fri ved fod
  • Brug af fløjtesignaler (hjemkald, stopfløjt og områdefløjt)
  • Ro på post
  • Frit søg
  • Enkeltmarkering på land og på vand (vandarbejde kun hvis vejret tillader det)
  • Introduktion til dirigering

 

Lydighed er en forudsætning for succes med din hund. Derfor er lydighedstræning en vigtig del af forløbet.

 

Kurset stiler mod Begynderklasse-prøve, der bestået kan give adgang til Åbenklassetræning.

 

Træneren skønner, om hund og fører er parat til holdet. Er man tilflytter tilbydes en prøvetræning. Efter 1 til 2 gange vurderes, om hunden er klar til basisholdet, eller det rigtige hold er lydighedsholdet.

 

Generelt:

Træneren på Basis kan til enhver tid sende hunden tilbage på Brugsprøveholdet, hvis hunden ikke skønnes klar og moden til holdet.

Træneren på Basis vurderer, om en hund er moden til Åben klasse, eller om den på trods af bestået begynderprøve med mindst 2. præmie skal tage en omgang til på Basisholdet...

Det er træneren på de respektive hold, der skal indstille hver enkelt hund & fører, før man må rykke videre til næste hold!

 

  • Hvis trænerne pga. kurser, aktiviteter m.m. må aflyse en træningsdag, prøves der så vidt muligt at rykke træningen til et andet tidspunkt. Er dette ikke muligt kan der reduceres i prisen.

 

 

 

Adgangskrav:

For deltagelse i Basistræning gælder, udover de generelle adgangskrav, som udgangspunkt at hunden har bestået DRK's Brugsprøve eller har tilsvarende færdigheder. Det er en forudsætning, at din hund som minimum adlyder dit hjemkald.

 

-se de generelle adgangskrav her

 

 

Tilbage

Dansk Retriever Klub - Region Lolland-Falster